Super seje pigers klub

Min datter er fem år og helt indtil i for godt et halvt år siden, var hun på ingen måde glad for at være blevet født som pige. Hun har en storebror og alle hendes legekammerater har derfor hovedsageligt været drenge. Hun er især stødt på piger i underholdningsbranchens fortællinger om piger, og så når hun har oplevet lyserøde, tøsede piger på legepladser rundt omkring.
Hun ville ikke være pige!

Når hun legede, ville hun altid have en drengerolle. Hendes storebror spillede gerne pigerollen, hvis der var sådan én i legen. Hun ville for intet i verden eje eller bære “pigetøj” – tøj i farverne lyserød og lilla, med flæser eller blonder og selvfølgelig ingen kjoler. Hun ville helst stå op og tisse og hun gad ikke lege med piger. Ind i mellem tænkte jeg, at det måske virkeligt stak dybt i hende. At det vitterligt var en inderlig oplevelse af, at være forkert i sin krop og sin rolle. Men så i foråret opfandt jeg legen “De Super Seje Pigers Klub”. Den ændrede alting meget, allerede efter første leg.

Legen opstod på fugleredegyngen på den lokale legeplads. Jeg skubbede hende, og hun ville gynge højere og vildere. Jeg stoppede gyngen og sagde: “Ok, nu bliver det rigtigt vildt. Men det er altså kun en tur for de super seje piger. Er det dig?” Hun grinede og svarede ja. Jeg blev ved at understrege, at hun skulle forstå det ville blive meget vildt, og at man virkelig skulle være sej for at kunne klare turen. Hun grinede videre. Jeg begyndte at gynge hende. Undervejs kommenterede jeg på, at nu blev det vildere og vildere – og højere og højere. Om hun stadig kunne holde til det osv. Hun grinede og grinede. Da jeg stoppede gyngen sagde jeg: “Hvor er du sej. Du er nok den sejeste pige, der har fået den her tur. Du skal have et stempel.” Og så trak jeg op i hendes ærme og gav hende et imaginært stempel, så man kunne se, at nu var hun kommet med i De Super Seje Pigers Klub. Hun var virkelig stolt. Og nogle dage efter, afviste hun sin storebror på gyngen, fordi den tur hun skulle have, altså kun var for de super seje piger!

Vi har leget den samme leg, eller variationer af den flere gange. Måske skulle hun ride på min ryg, mens jeg stod på alle fire og forsøgte at få hende smidt af (hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne) eller også skulle hun selv rutsje ned fra en meget høj rutsjebane eller hoppe ned fra et højt sted. Hun har aldrig været bange af sig, så legene udfordrede ikke som sådan hendes mod, men de gav hende en følelse af, at det er ok at være pige. Og at man kan sagtens være pige OG sej!

I dag har hun balletdragt, hun elsker at danse og pynte sig og lege med sminke og neglelak . Hun tager gerne kjole på. Men hun har lige så tit sin storebrors aflagte tøj på, klatrer i træer og leger vilde magi-lege. I dag er hun i kontakt med både sine feminine og maskuline sider.

I bogen om Playful Parenting er der et kapitel om, hvor vigtigt det er, at vi hjælper vores piger og drenge til at blive hele mennesker. Drenge må gerne græde og vise følelser og piger må gerne være stærke og stå op for sig selv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere