Slæb far ind i seng-legen

En aften, hvor min mand blev irriteret over et eller andet henover aftensmaden opstod en ny leg i vores familie: Slæb far ind i seng-legen.

Jeg råbte “vi overfalder far, og slæber ham ind i sengen,” og både jeg og børnene forsøgte af alle kræfter at trække ham ned ad stolen, hen ad gulvet og op i sengen. Det var en leg der affødte en masse grin, selv hos den irriterede far. Og som bagefter blev gentaget med at slæbe en meget tung og slap mor, og derefter begge børn.

Legen her arbejder med flere aspekter der berøres i bogen: fysisk kontakt, skaber grin og latter, styrker samhørigheden og samarbejdet mellem barn og forælder, barnet skal kæmpe og bruge en masse kræfter, og barnet (som selvfølgelig får trukket den voksne ind i seng – og derved opnår sit mål) får styrket sin selvtillid og føler sig mindre magtesløs.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere